Linsevalg:
I dag er en grå stær operation ikke blot en grå stær operation. En grå stær operation er en enestående chance i livet, for at mindske afhængigheden af briller, eventuelt både på afstand og til læsning. Forestil dig at kunne hoppe ud af sengen om morgenen uden først at føle rundt efter dine briller eller at kunne gå i seng om aftenen uden at skulle kæmpe med kontaktlinsevæsker og –rengøring. Du kan måske opnå et liv uden briller og kontaktlinser.
Der er stor forskel på de kunstige linser, der skal erstatte øjets uklare linse. Med alle linser vil man i princippet kunne tilstræbe at fjerne langsynethed eller nærsynethed. Nogle linser er ”asfæriske”. Det vil sige, at de retter en naturlig optisk fejl i hornhinden, der ellers forringer kontrast- og mørkesyn. Såfremt der er en væsentlig bygningsfejl, kan man vælge en linse, der også retter bygningsfejlen (torisk linse), og derved have gode chancer for at opnå et godt afstandssyn uden briller. Det vil så stadig være nødvendigt at bruge læsebrille. Efter operationen kan man mindske en eventuel tilbageværende optisk fejl ved hjælp af nogle små snit i hornhinden (LRI), der mindsker en bygningsfejl. Endelig kan man ved laserbehandling eller ved at operere en lille kontaktlinse (Sulcoflex) ind i øjet mindske de fleste brydningsfejl, både lang- og nærsynethed såvel som bygningsfejl.
Hvis man ønsker at opnå stor uafhængighed af briller, også til læsning, findes er i dag en række velgennemprøvede linser, såkaldte livsstilslinser, man kan vælge imellem, hvis øjnene efter undersøgelse findes egnede til disse.
RLE:
RLE (Refractive Lens Exchange) eller CLE (Clear Lens Extraction) er i princippet samme operation som udføres ved grå stær, men gøres udelukkende for at forbedre brydningen i øjet. RLE er ofte et godt alternativ til en laseroperation som LASEK, LASIK og PRK, hvis man er blevet gammelmandssynet (presbyop), hvilket vil sige, at man har behov for en læsebrille eller et læsetillæg i en eksisterende brille, for at kunne se tæt på. Ved operationen erstattes øjets naturlige linse med en kunstig linse af et silikone- eller akryl materiale. Den nye linse erstatter både den fjernede linse og retter det meste af den langsynethed eller nærsynethed, der tidligere var i øjet. Det er også muligt, at rette en bygningsfejl med nogle af linserne.
Livsstilsanalyse:
Monofokale linser:
Toriske linser:
Multifokale linser:
Forskellige multifokale linser (RESTOR, M-Plus m.fl.) giver et godt syn både på afstand og tæt på og et knap så skarpt syn på mellemafstand, som f.eks. skærmafstand. I svag belysning kan øjne med disse linser have lidt sværere ved at skelne svage kontraster fra hinanden. Til gengæld kan over 95% af patienter med disse linser læse uden briller. Ofte kan man med fordel kombinere to forskellige typer linser, for at udnytte deres respektive fordele. Under 15% af patienter opereret på Rungsted Øjenklinik med disse livsstilslinser bruger nogensinde brille igen.
Akkommodative linser:
Crystalens er en linse, der efterligner den naturlige unge linse, der stadig er i stand til at akkommodere. Crystalens giver, ved at forskyde sig inde i øjet, et skarpt billede på alle afstande. Dog må 40% af personer med Crystalens linser stadig bruge en svag læsebrille, hvis man skal læse noget rigtig småt. Ofte kan man med fordel kombinere to forskellige typer linser, for at udnytte deres respektive fordele. Under 15% af patienter opereret på Rungsted Øjenklinik med disse livsstilslinser bruger nogensinde brille igen.