Vores behandlinger

Aldersbetinget nethinde degeneration

Aldersbetinget nethindedegeneration (AMD), også kendt som forkalkning, er en degenerativ lidelse i den centrale del af nethinden, hvor vi har det skarpe centralsyn. Det er den hyppigste årsag til synsnedsættelse blandt ældre og bliver hyppigere med stigende alder.
AMD skyldes tiltagende åreforkalkning i de arterier, der forsyner nethinden med ilt og næringsstoffer. Dette medfører, at nethinden begynder at fungere dårligere, og det centrale syn forringes.
AMD varierer meget i sværhedsgrad. I værste fald mister man centralsynet helt og bliver ude af stand til at læse og se ansigter. For langt de fleste medfører AMD kun lettere grader af synsnedsættelse og evt. synsforvrængning. Selv i værste fald bliver man ikke helt blind af AND, idet det perifere orienteringssyn forbliver upåvirket.

Tør AMD

Man skelner mellem den tørre og den våde form for AND. Den tørre form for AND er den mest almindelige og medfører som regel en meget langsom synsforringelse.

Våd AMD

Circa 10% af patienter med AMD udvikler den våde form for AMD. Overgangen til den våde form sker når nye blodkar dannes, i et forsøg på at bedre blodtilførslen til nethinden. De nye blodkar er imidlertid til større skade end gavn, da der siver væske ud gennem karvæggene. Herved opstår der væskeansamlig i nethinden, hvilket forringer nethindens funktion og også fremkalder et forvrænget billede, hvor f.eks.en lige linie vil forekomme buet. Desuden opstår der ofte blødninger fra de nye skrøbelige blodkar, ligesom der kan dannes arvæv.

Årsag

AMD skyldes måske en kombination af flere faktorer:
arv, alder, ernæring, rygning og ultraviolette stråler

Symptomer

Aftagende centralsyn. Ofte meget langsomt hos patienter med tør AMD, ofte væsentlig hurtigere hos patienter med våd AMD.
Vanskeligheder med at læse og med at udføre gerninger, der kræver godt detaljeret syn.
Forvrænget syn, hvor f.eks. en dørkarm ser buet ud, i stedet for at være lige.

Diagnose

Øjenlægen stiller diagnosen på basis af synsstyrke, Amsler undersøgelse, oftalmoskopi, øjenbaggrundsfotografering og evt. en OCT-scanning eller en kontrastundersøgelse af nethinden (fluorescens-angiografi).
Amsler-undersøgelse kan man selv foretage, evt direkte på komputerskærmen. Gennem læsebrillen undersøges med et øje af gangen ved at man ser på en lille prik i centrum af kortet. Alle lodrette og vandrette streger omkring prikken skal da se lige ud. Hvis der er huller i stregerne eller hvis stregerne buer i stedet for at være lige, bør man ikke vente med at få undersøgt sine øjne.
”Link til amslerkort”

Behandling

Der er ingen kendt behandling af tør AMD. Man ved at tobaksrygning kan forværre visse former for AMD, hvorfor ophør med rygning selvfølgelig kan bedre prognosen. Forsøg har vist at en forebyggende daglig indtagelse af en bestemt mængde af forskellige vitaminer og mineraler kan nedsætte risikoen for væsentlig synsforværring hos personer med tør AMD fra 33% til 22% set over en 7-årig periode. Tal med øjenlægen om du bør tage forebyggende behandling.
Våd AMD kan i dag behandles med indsprøjtning af Lucentis i det ramte øje, hvilket ofte kan bremse udviklingen og synstabet og iblandt ligefrem genvinde noget af det tabte syn. Det er vigtigt, at man kommer hurtigt under behandling, da man ved at en tidligere behandling i sidste ende resulterer i en bedre synsevne.
Lucentisbehandling må i dag efter forskrifter fra Sundhedsstyrelsen kun foregå på bestemte øjenafdelinger på offentlige sygehuse. Våd AMD betragte som en subakut tilstand, hvorfor behandlingen som oftest foretages inden for få uger.

Hvad er grå stær

Øjets linse, der sidder inde bag pupillen, fungerer som en kameralinse, der samler lyset til et billede på nethinden. Ved grå stær bliver linsen uklar, hvilket medfører nedsat syn og eventuelt blændingsgener. Grå stær er oftest et aldersfænomen, der starter hos de fleste i 50- eller 60-års alderen. Hos andre kan den grå stær relateres til diabetes eller medicinering med steroider. Der kan dog gå mange år inden den grå stær giver symptomer og forringer livskvaliteten. Ved tidlig grå stær kan en brillejustering ofte midlertidigt forbedre synet. Når den grå stær påvirker dine daglige gøremål og din livskvalitet bør du overveje en operation for grå stær. Grå stær kan kun kureres ved en operation.

Inden grå stær operation

Inden en grå stær operation kommer man gennem en grundig øjenundersøgelse inklusive drypning med dråber, der udvider pupillen. Øjenlægen vil også undersøge om synet kan bedres tilstrækkeligt ved en justering af brillen. elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Linsevalg

I dag er en grå stær operation ikke blot en grå stær operation. En grå stær operation er en enestående chance i livet, for at mindske afhængigheden af briller, eventuelt både på afstand og til læsning. Forestil dig at kunne hoppe ud af sengen om morgenen uden først at føle rundt efter dine briller eller at kunne gå i seng om aftenen uden at skulle kæmpe med kontaktlinsevæsker og –rengøring. Du kan måske opnå et liv uden briller og kontaktlinser.


Der er stor forskel på de kunstige linser, der skal erstatte øjets uklare linse. Med alle linser vil man i princippet kunne tilstræbe at fjerne langsynethed eller nærsynethed. Nogle linser er ”asfæriske”. Det vil sige, at de retter en naturlig optisk fejl i hornhinden, der ellers forringer kontrast- og mørkesyn. I dag benytter vi, når det er muligt, altid linser med udvidet dybdeskarphed (såkaldte EDOF linser), der nedsætter behovet for brille.. Såfremt der er en væsentlig bygningsfejl, kan man vælge en linse, der også retter bygningsfejlen (torisk linse), og derved have gode chancer for at opnå et godt afstandssyn uden briller. Det vil så stadig være nødvendigt at bruge læsebrille. Efter operationen kan man mindske en eventuel tilbageværende optisk fejl ved hjælp af nogle små snit i hornhinden (LRI), der mindsker en bygningsfejl. Endelig kan man ved laserbehandling eller ved at operere en lille kontaktlinse (Sulcoflex) ind i øjet mindske de fleste brydningsfejl, både lang- og nærsynethed såvel som bygningsfejl.

 

Hvis man ønsker at opnå stor uafhængighed af briller, også til læsning, findes er i dag en række velgennemprøvede linser, såkaldte livsstilslinser, man kan vælge imellem, hvis øjnene efter undersøgelse findes egnede til disse.
Forskellige multifokale linser (Finevision m.fl.) giver et godt syn både på afstand og tæt på og et knap så skarpt syn på mellem afstand, som f.eks. skærmafstand. I svag belysning kan øjne med disse linser have lidt sværere ved at skelne svage kontraster fra hinanden. Til gengæld kan over 95% af patienter med disse linser læse uden briller. Ofte kan man med fordel kombinere to forskellige typer linser, for at udnytte deres respektive fordele. Under 15% af patienter opereret på Rungsted Øjenklinik med disse livsstilslinser bruger nogensinde brille igen.
Alle patienter der overvejer livsstilslinser får på Rungsted Øjenklinik screenet deres nethinde med en OCT-scanner, hvor man kan se de enkelte cellelag i nethinden. Herved afsløres om der er forandringer i nethinden, der gør at man ikke kan få fuldt udbytte af livsstilslinserne. Herved nedsættes risikoen for kedelige overraskelser efter operationen.

Operation af grå stær

En grå stær operation er den hyppigst udførte operation i Danmark. Operationen er et lille indgreb i lokalbedøvelse (kun med øjendråber) og varer kun ca. 20 minutter. Du skal regne med at tilbringe 2 timer på klinikken i forbindelse med operationen og kan oftest genoptage dine normale aktiviteter dagen efter operationen.
Der er normalt over 99% chance for et fuldstændigt problemfrit forløb. Øjenlægen vil vurdere om der er specielle forhold ved dine øjne, der evt. kan øge risikoen ved operationen. Der er ingen operationer uden risiko for komplikationer. Heldigvis er risikoen for væsentlige komplikationer langt under 1 procent.

Operation på Rungsten Øjenklinik

Lad Rungsted Øjenkliniks evner og erfaring sikre dig det bedste resultat og behandling i forbindelse med din grå stær operation. Du får flere valgmuligheder inden for grå stær operationer inklusive mulighed for at vælge livstilslinser. Vi er en af de øjenklinikker i Danmark, der har mest og længst erfaring med livsstilslinser. Vi underviser kolleger i både grå stær operationer og i brugen af livsstilslinser. Din øjenlæge har over 20 års erfaring med private linseoperationer.

Tørre øjne plager en stigende andel af befolkningen

Tårefilmens formål er at beskytte øjets slimhinder mod udtørring og mindske risikoen for infektion. Derudover udglatter tårefilmen øjets overflade, så den optiske komfort og billedkvalitet optimeres.

Tårefilmen består af 3 lag:
Et slimlag inderst dannet af bægerceller i øjets bindehinde
Et vandigt lag produceret af tårekirtlen, indeholder også diverse stoffer, der beskytter mod infektion
Et fedtlag beliggende yderst dannet af de meibomske kirtler i kanten af øjenlågene. Fedtlaget stabiliserer tårefilmen, så den bliver mere holdbar og nedsætter fordampningen fra øjets overflade.
Mindst 20% af befolkningen lider af tørre øjne, med en større risiko med stigende alder.
Årsagen til cirka 80% af tørre øjne er en øget fordampning fra øjets overflade. Dette skyldes primært en nedsat funktion af de meibomske kirtler i øjenlågene. Med et tyndt fedtlag i tårefilmen sker der mere fordampning med fremkomst af tørre pletter på hornhinden. Foruden ubehaget i form af grusfornemmelse eller kløe i øjnene giver de tørre pletter også et ringere syn, da den optiske overflade bliver mere ujævn. Desuden bliver hornhinden mere modtagelig for infektioner.
Cirka 20% af tørre øjne skyldes en nedsat tåreproduktion, hvor problemet er nedsat produktion i tårekirtlen af den vandige bestanddel af tårerne.
Med alderen mindskes antallet af meibomske kirtler og deres funktion aftager. Løsere og slappere øjenlåg bevirker også, at der frigøres mindre fedtstoffer fra kirtlerne i øjenlågsranden.
Hormonelle faktorer kan også øge tørhed i øjnene. Kvinder har øget tendens til øjentørhed, specielt efter klimakteriet og ved brug af p-piller. Et for lavt stofskifte kan også være årsag til tørre øjne.
Visse former for øjenkirurgi, især laseroperationer for nærsynethed, påvirker nervefibrene i hornhinden, så tåreproduktionen og blinkerefleksen nedsættes.
Forskellige slags medicin, både tabletter og øjendråber, kan give tørre øjne.
Kostvaner, specielt mangel på Omega 3 fedtsyrer (fiskeolie) øger risikoen for tørre øjne.
Kroniske betændelsestilstande og allergier nedsætter de Meibomske kirtlers funktion og giver tørre øjne. Den ændrede tåresammensætning og -mængde er så medvirkende til at bevare betændelsestilstanden og forringe den normale beskyttelse af hornhindens overflade. Visse hudsygdomme, som for eksempel rosacea, er direkte relaterede til denne tilstand.
Miljøet vi opholder os i spiller også en stor rolle for udvikling af tørre øjne. Tør luft, for eksempel p.g.a. centralvarme indendørs om vinteren, aircondition om sommeren og i biler øger fordampningen fra øjets overflade. Mikropartikler i forurenet luft giver irritation af øjet og øjenlågene, hvilket nedsætter funktionen af de Meibomske kirtler og blandt andet øger risikoen for bygkorn.
Skærmarbejde, brug af tablets, mobiltelefoner  og lignende er forbundet med nedsat blinken, der igen dels bevirker at de Meibomske kirtler ”malkes” mindre med nedsat fedtprodukltion til følge, dels at der går længere tid mellem at hornhinden fugtes ved blinken. De Meibomske kirtler vil være tilbøjelige til mindre fedtproduktion og mere tilstopning, der kan forringe tårekvaliteten mere permanent og også øge risikoen for bygkorn.

Sympyomer på tørre øjne

Irritation, sviende eller brændende fornemmelse i øjnene, lysfølsomhed med øgede gener i solskin eller med blænding ved modkørende biler i mørke. Hyppig blinken uden at det hjælper på generne. Nedsat syn, specielt ved skærmarbejde, TV og læsning, hvor man ofte blinker mindre.
Tørre øjne er ofte årsag til problemer med kontaktlinsebrug

Synlige forandringer ved tørre øjne
Hyppigere bygkorn og øjeninfektioner. Rødme og fremtrædende kartegning på øjeæblet og på øjenlågskanten. Skorpedannelse/søvn i øjnene samt ”paradokst” øget tåreflåd. Små sår og beskadigelser på øjets overflade, mest synlige efter farvning i forbindelse med undersøgelse hos øjenlægen.

Behandling

Symptomatisk behandling lindrer generne og har generelt kun kortvarig effekt og skal derfor udføres løbende. Bedre hygiejne af øjenlågene i form af afrensning, varme (varme omslag eller dampbriller) og massage kan mindske nogle af årsagerne til tørre øjne. Kunstige tårer supplerer tåreproduktionen, men skal ofte dryppes mange gange om dagen. Behandling med allergimidler og med antibiotika og antiinflammatoriske dråber eller piller mod betændelsestilstande kan være nødvendigt for at give ro i øjnene.
Små propper i tårekanalerne kan bevare tårerne og kunstige tårer længere tid i øjet.
Ny behandling for tørre øjne: IPL
Årsagsbehandling genskaber de Meibomskle kirtlers funktion og bedre tårefilmen. IPL-behandling (Intenst Pulseret Lys) mod tørre øjne virker ved at stimulere nerverne til de Meibomske kirtler og ved at øge blodcirkulationen og opvarme de Meibomske kirtler, hvorved indholdet bliver mere flydende. Når behandlingen kombineres med en efterfølgende skånsom ”malkning” af de Meibomske kirtler stimuleres  og øges produktionen af fedtstoffer, der igen forbedrer tårekvaliteten og nedsætter fordampningen fra øjets overflade. Der fremkommer en umiddelbar lindring og en forbedring af betændelsestilstanden. I løbet af kort tid mindskes ubehaget fra de tørre øjne.
IPL-behandlingen gives med et håndtag direkte på huden på kinderne under øjnene. .Typisk gives i en behandling i alt cirka 28 lyspulse, der kan være forbundet med en fornemmelse af varme, men ikke smerte. Behandlingen varer få minutter og følges inden for cirka 15 minutter af en massage/malkning af øjenlågene.
Grundbehandlingen  består af 3 til 4 behandlinger med cirka 14 dages mellemrum og er effektiv hos cirka 85% af de behandlede. Varigheden af behandlingen er fra 6 til 36 måneder. De fleste vælger dog at få lavet en enkeltstående vedligeholdelsesbehandling hver 6. til 12. måned.
Stort set alle med tørre øjne kan have glæde af IPL-behandlingen, men der er enkelte hudtyper- og sygdomme, hvor behandling frarådes, ligesom visse typer medicin giver øget lysfølsomhed, der gør at IPL-behandling må frarådes.
Inden grundbehandlingen udføres en grundig analyse af øjnene og tåreproduktionen, inklusive en tåreosmolaritetstest, (Tearlab) der kvantiterer  tårernes tilstand. Dette gentages 2 uger efter den sidste behandling og igen efter behov.
Kontakt os med henblik på en undersøgelse for tørre øjne og få at vide hvilke behandlinger, der bedst kan hjælpe dig.

Hvad er nærsynethed?

Nærsynethed opstår når lyset, der brydes i hornhinden og linsen kommer i fokus foran nethinden. Det vil sige, at øjets optik er for stærk i forhold til øjets længde. Oftest skyldes denne tilstand, at øjet er for langt, men iblandt skyldes nærsynethed, at øjets hornhinde eller linse bryder lyset kraftigere end normalt, mens øjets længde er normal. Det skarpe billede dannes derved foran nethinden, og der vil opstå et sløret billede på nethinden.
Nærsynetheden kan f.eks. rettes med en spredelinse (i form af en brille eller kontaktlinse) foran øjet, hvorved lysets stråler spredes, så de først samles længere bagud inde i øjet. Derved opnår man, at det skarpe billede dannes inde på selve nethinden. Kontaktlinser dog er normalt ikke egnede til børn under 16 år p.g.a. påvirkning af hornhinden.
Børn fødes med et øje på ca. 17mm længde. Øjet når ved 14 års alderen en længde på ca. 24mm. Ved nærsynethed vokser øjet for hurtigt, og væksten standser ofte først i 18-20 års alderen. I den alder vil den generelle modning af kroppens bindevæv (krydsbinding af kollagen) stabilisere øjet senehinde og væksten standser.
Hos nærsynede børn er der nedsat kollagen indhold i øjets senehinde, hvorved øjet giver mere efter for det lille overtryk, der er i øjet, og øjet bliver længere. Øjets længdevækst kan komme helt op på 1mm om året imod den normale vækst på ca. 0,1mm om året. Den gennemsnitlige længdevækst af øjet hos nærsynede danske børn i 8-12 års alderen er 0,25mm om året svarende til en øgning af nærsynetheden på ca. 0,5 dioptri om året. Øjet kan blive helt op til 30 mm langt.

Gener ved nærsynethed

Sløret syn på afstand, der kan rettes med brilleglas, kontaktlinser, laseroperation eller linseoperation. Nærsynethed er derudover forbundet med øget risko for synstruende øjenlidelser som nethindeløsning, AMD (nethindeforkalkning) og grøn stær. Skønsmæssigt halvdelen af de ca. 600 tilfælde af nethindeløsning om året i Danmark kunne forhindres, hvis man kunne forebygge nærsynethed over -3 dioptrier.Også et stort antal tilfælde af AMD og grøn stær ville kunne forebygges. Såvel kontaktlinsebrug som kirurgiske indgreb mod nærsynethed kan i sjældne tilfælde medføre synstruende komplikationer.

Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn

Behandling med et stof, 7-methylxanthin, udvundet af kakao frugten øger øjets senehindes indhold af kollagen. Det er vist, at stoffet bremser udviklingen af nærsynethed hos forsøgsdyr. En 36 måneders undersøgelse af 61 nærsynede børn (gennemsnitsalder 11 år) viste at behandling med 7-methlxanthin i tabletform mindskede øjets længdevækst med ca. 50%. Så længe behandlingen fortsætter falder øjets længdevækst og væksten af nærsynethed falder. Når behandlingen afbrydes, bortfalder denne effekt.
Efter et års behandling af 10-13 årige nærsynede børn var øgningen i nærsynethed standset hos 47% af de børn, som fik 7-methylxanthin, mens det kun var tilfældet hos 17% af dem som fik kalktabletter. Tilsvarende var øjets længdevækst normaliseret hos 44% af de børn, som fik 7-methylxanthin, mod 14% hos de børn der fik kalktabletter.
Der har ikke vist sig nogen bivirkninger af behandlingen.

Undersøgelse og behandling

Barnet skal med 6 måneders mellemrum have målt øjets længde og øjets brydning efter drypning med en øjendråbe, der lammer øjets evne til at akkommodere i nogle timer. En forbigående bivirkning hertil er lidt synssløring, og, på grund af store pupiller, lysfølsomhed. Kan det herved konstateres, at øjet vokser hurtigere end normalt for alderen, kan man overveje at starte behandling med 7-methylxanthin.
Behandlingen består i en tablet (400mg) 7-methylxantin daglig indtil barnet vejer over 30 kg; herefter består behandlingen i 1 tablet 2 gange daglig indtil barnet fylder 18-19 år. For at følge effekten af behandlingen, gentages målingen af øjets længde og øjets brydning efter drypning med en øjendråbe en gang om året. I tilfælde af graviditet bør behandlingen afbrydes, ligesom man indtil videre bør afstå fra behandlingen i tilfælde af sukkersyge, epilepsi eller andre alvorlige kroniske tilstande.
Tabletterne produceres på Glostrup Apotek og kan bestilles hjem af andre apoteker. Øjenlægen kan søge om 50% tilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Såfremt man er medlem af sygeforsikringen ”Danmark” ydes der yderligere tilskud til behandlingen.
Man kan ikke gøre noget ved den nærsynethed, der allerede er udviklet. Det er derfor vigtigt, at starte behandlingen så tidligt som muligt. Desværre opdages nærsynetheden normalt først, når den er nået op på omkring -1 dioptri. Normalt vil et barn på 7 år fortsat være en smule langsynet. I modsat fald kan der være grund til at mistænke begyndende nærsynethed, især hvis en eller begge forældre er nærsynede. Man bør så måle barnets øjne med et halvt års mellemrum og herefter en gang om året, til man er sikker på, at der ikke er begyndende nærsynethed.
Få undersøgt om dit barn vil kunne have gavn af behandling mod nærsynethed.